Muhammed-tegning i DF-materiale

DF har trykt en vis tegning i deres valgmateriale. Læs artiklen, før du læser dette indlæg.

I næste uge kommer den som annonce i aviser og på nettet. Men hvad gør den? Hvad gør den for os vælgere, og hvad gør den for Pia? Pia K.s til enhver tid entydige holdning er, at "vi skal stå vagt om danske værdier" og "ytringsfrihed". Men der er (mindst) to fejlslutninger i denne argumentation...
Hvis det handler om vores værdier i Danmark, skal vi så ikke debattere ud fra noget der betyder noget for os, og ikke ud fra en intention om at krænke andre på noget der betyder noget for dem? Det er nemlig ikke det samme! Vi kan og vi vil tale ytringsfrihed, men så lad os tale om den ud fra her hvor vi selv står, og ikke som noget der giver os ret til at håne, krænke og såre andres følelser! Det er udelukkende af principielle grunde, at Pia slår på tegningerne som en af vor tids nye kulturelle artefakter.
Artefakter er genstande eller handlinger, som udtrykker værdier, som igen viser ind til de grundliggende antagelser. Hvis vi tager DFs valgmateriale og her, tegningen, og anskuer dem ud fra denne vinkel, så viser handlingen (tegningen af Profeten Muhammed) hen til noget helt andet end det, DF siger den betyder for dem:

Danske værdier, ytringsfrihed, og vi bygger på et kristent livssyn - det har vi hørt DF sige mange gange. Men hvad rummer danske værdier og hvad siger kristendommen, som er grundlag for vores livssyn? Jeg ved ikke hvordan Pia K læser Biblen, men der hvor jeg kommer fra, lærte vi om næstekærlighed, tolerance og respekt for andre mennesker - alene fordi kristendommen peger på, at vi alle er Guds børn osv. osv. Om man tror på Gud eller ej er sådan set underordnet i denne diskussion, det handler om at hvis vi baserer os på det kristne livssyn så er det en dyster og misforstået kristendom, der prædikes fra Christiansborg. En kristendom, der vægter forskelle frem for fællesskab, et livs- og menneskesyn der helt beregnende udnytter og håner andre menneskers fællesskaber (religiøse eller politiske) og spotter de artefakter, der betyder noget for dem.

Oveni købet, så er det faktisk dybt dybt forbudt at sige netop dét, jeg siger her, fordi MuhammedKrisen er blevet et nationalt traume, men et traume vi er lidt stolte af, ikk'? For vi fik "dem" jo. Ja. Problemet er blot, at det var dybt unødvendigt, og det eneste det gør, er at vise hvad der sker med folk, når de bliver vrede. Og vise at vi synes at andre folkeslag giver deres vrede et -for os danskere- ganske uacceptabelt udtryk. Men man vidste hvad man gjorde, da man trykte tegningerne, om ikke den gang, så da i hvert fald nu. Alligevel trykker DF noget tilsvarende i deres valgmateriale. Hvad skal det hjælpe ytringsfriheden? Hvad med min ytringsfrihed, nu da jeg har sagt dette her på bloggen? Vil jeg blive overfaldet af et kobbel vrede danskere der synes det er uacceptabelt at jeg lærte næstekærlighed og tolerance som en del af mit kristne livssyn? Og de der overfalder mig, er de så stadig bedre end de vrede muslimer, blot fordi de er såkaldt kristne danskere?

Den grundliggende antagelse bag MuhammedTegningerne er, at "Vi Kan Sige Hvad Som Helst Til Hvem Som Helst Hvor Som Helst Hvornår Vi Vil". I menneskelig interaktion viser al forskning blot, at det ikke forholder sig således: Vi taler forskelligt alt efter hvor vi er, og hvem vi er sammen med. Vi taler anderledes på arbejdet til vore kollegaer, end når vi er hjemme og taler med vores ægtefælle og/ eller børn. De ting, som er socialt acceptable at tale om ét sted, er det ikke et andet. Hvem kender ikke den stiuation, at en samtale ændrer form og indhold, fordi der kommer andre deltagere til?

Der ligger derfor mindst en selvmodsigelse eller i det mindste en fejlslutning i Tegningeaffæren: For vi taler jo heller ikke i ytringsfrihedens hellige navn med vores gamle Oldemor om alt den saftige s.. vi fik i weekenden med den hemmelige elsker, vel? Der er masser af ting, også politiske emner, vi i ytringsfrihedens højborg Danmark, stadig ikke kan tale om, fordi det er tabu for os på linje med Tegningerne for Muhammed, og fordi den sociale platform vi står på og dem vi befinder os sammen med ikke er passende for at ytre os om tilfældigt udvalgte emner på tilfældige måder. Vi kan ikke tale om at indføre et klagenævn for mobning, f.eks. Og vi kan ikke tale om, at integration i høj grad også kunne være inklusion.

Derfor bør vi alle huske på, at når man peger fingre ad andre, peger mindst 3 fingre tilbage på én selv...
Hvis hele denne affære skal vise, at DF er de bedste til at stå vagt om danske værdier må jeg sige: Pyyyha, hvor er det skræmmende. For det jeg ser i Tegningerne er så langt fra danske værdier, som det næsten er muligt at komme...